OM LISBET
Siden jeg for mere end 20 år siden blev færdig med min første uddannelse som lærer, har jeg fordybet mig og nørdet i alt hvad der vedrører børn og trivsel, både i forhold til børns skoleliv og hjemmeliv/familieliv.
Børn og trivsel ligger mig utroligt meget på sinde og det er os voksne, der har ansvaret! Børn vokser og udvikler sig i tryghed, omsorg og anerkendelse. Og når børn ikke lykkes med “den gode opførsel”, så er det ikke fordi de ikke vil, men fordi de ikke kan lige på det tidspunkt og under de givne omstændigheder.
For det meste kan vi voksne heldigvis hjælpe med at ændre på det, der er svært og udfordrende, når vi har den rette viden, metoder og redskaber.
Jeg er selv mor til to store skolebørn og har i hele mit arbejdsliv arbejdet både i og omkring skolerne med skolebørns trivsel. Så jeg kender familielivet/forældreskabet og skolelivet både “indefra” og “udefra”.
UDDANNELSER:
– KOGNITIV PSYKOTERAPEUT (PT. STUD. PÅ AFSLUTTENDE ÅR)
-EVIDENSBASERET COACHINGPSYKOLOGI
-RÅDGIVER- & TRIVSELSKONSULENTUDD. BØRNS VILKÅR
-COOL KIDS-/ANGSTHÅNDTERINGS-VEJLEDER
-CAND. PÆD. DIDAKTIK
-LÆRERUDDANNELSE

